Det handler ikke om døden, det handler om kærlighed

Det handler ikke om døden, det handler om kærlighed

Kristine Fiedel og Vivian Lamhauge kommer gennem deres frivillige arbejde i Vågetjenesten i Aarhus ofte tæt på døden. En oplevelse, der ikke vækker angst, men derimod taknemmelighed.

 Kristine Fiedel har været frivillig hos Røde Kors Aarhus som våger i tre år. Hun har fået mange oplevelser med på vejen, og særligt én står stærkt i hendes erindring.

”Jeg sad ved en ældre kvinde, som ikke længere var kontaktbar. Men lige inden hun døde klemte hun min hånd og så mig direkte ind i øjnene,” fortæller hun og fortsætter:

”Det gjorde et stort indtryk.”

Ung og tæt på døden

 
 

Kristine Fiedel studerer til sygeplejerske, og det frivillige arbejde som våger passer godt ind i hendes naturlige interesse for faget. Derfor valgte hun at tilmelde sig Vågetjenesten i Aarhus, da hun så et indslag om den i fjernsynet. 

I Vågetjenesten hos Røde Kors Aarhus er missionen, at ingen skal dø alene. De frivillige vågere sidder både hos døende uden pårørende, men aflaster også de nærmeste, hvis der er behov for det.

Det kan være udfordrende, og Kristine fortæller da også, at mange af de frivillige er ældre end hende og har mange års erfaring inden for sygepleje. At hun som kun 25-årig har valgt denne vej har mødt blandede reaktioner fra hendes omgangskreds:

”Jeg føler selv, at det er enormt naturligt og givende for mig at være våger. Og fra de fleste af mine venner oplever jeg en stor cadeau. De synes, det er sejt,” siger hun, og tilføjer:

”Der er også nogle, som er skeptiske. Men det er typisk dem, som ikke har et så naturligt forhold til døden.”

Fra dødsangst til refleksion

Kristine er ikke den eneste, som på trods af en ung alder har valgt et frivilligt job, hvor mødet med døden er et vilkår. Vivian Lamhauge Petersen er også 25 år gammel. Hun er journaliststuderende og er relativt ny i Vågetjenesten.

Efter blot fire vagter som våger er Vivian dog ikke i tvivl om, at arbejdet er ekstremt meningsfyldt:

”Det er en vild oplevelse at sidde sammen med et menneske og vide, at jeg måske er den sidste relation, som denne person oplever i livet. Det er et kæmpe ansvar, men også meget stort,” siger hun.

For Vivian var det ikke en faglig interesse, der fik hende til at blive frivillig for Røde Kors gennem Vågetjenesten. Som barn oplevede hun en periode med ekstrem angst for døden. En angst hun har arbejdet meget med, og som hun nu har fået vendt til en nysgerrighed:

”Jeg kan reflektere meget over det, jeg oplever i Vågetjenesten i forhold til mit eget liv. Og jeg ved bare, at hverken jeg eller nogen andre bør dø uden nogen ved siden af.”

 
 

En kærlig relation

 

For både Kristine og Vivian er der et nøgleord, som går igen, når de snakker om deres arbejde som vågere: kærlighed.

”Jeg har lært at se bort fra døden som negativ og tabubelagt, og i stedet fokusere på den kærlighed, som er i rummet, når de pårørende eller jeg selv er til stede,” forklarer Kristine.

Også Vivian oplever en helt særlig forbundethed med de mennesker, hun møder gennem sit arbejde i Vågetjenesten:

”Det lyder underligt at sige, men når jeg sidder med det her menneske, så elsker jeg vedkommende. Ikke på samme måde, som man elsker sine forældre eller sin kæreste. Men jeg føler en enormt stærk forbindelse til personen.”

 

Det skal ikke være svært

 

Arbejdet som frivillig i Vågetjenesten hos Røde Kors Aarhus er for alle, som har lyst til at gøre en forskel for mennesker i deres sidste tid. Det kræver modenhed og psykisk robusthed at være våger, men som Kristine siger:

”Pointen med det hele er, at det ikke skal være svært. Det vigtigste er at skabe ro.”

Du finder mere information om Vågetjenesten i Aarhus på http://aarhus.drk.dk/vaagetjeneste/.

 

 

Skrevet af Nete Hermansen