At være samarit er lidt ligesom at dyrke elitefodbold

At være samarit er lidt ligesom at dyrke elitefodbold

Når 22-årige Patrick Bang Jensen trækker i sin samarit-uniform og tager på frivillig opgave for Røde Kors i Aarhus, er det intet problem, at han ikke har en medicinfaglig uddannelse. Det vigtigste for Patrick er det gode teamwork og den handlekraft, som arbejdet giver ham.

Af Nete Hermansen

Solen står højt på himlen på denne dag i marts, hvor VM i Cross country-løb afholdes ved Moesgaard Museum. Der er masser af løbere i gang, både professionelle og amatører. Og så er tusindvis af nysgerrige dukket op for at se på.

Det er et stort arrangement, og der er lagt op til god stemning. Men det er også sådan en dag, hvor folk kan risikere at komme til skade. Små og store uheld kan ske i forbindelse med de krævende løb. Og det er derfor, samaritterne fra Røde Kors er mødt talstærkt op, klar til at rykke ud.

Man lærer fra de bedste

Én af de frivillige samaritter er Patrick Bang Jensen. Til daglig arbejder han som elektriker, men i sin fritid bruger han mange timer på opgaver som samarit. Hele 500 timer blev det til sidste år.

På en dag som i dag hjælper de til med lidt af hvert. De yder basal førstehjælp til dem, der kommer med mindre skrammer eller skader. Men skulle noget mere alvorligt ske, er det også Patrick og hans kolleger, der kan rykke ud.

Det var netop en alvorlig hændelse, der fik Patrick til at fatte interesse for samarit-gerningen i sin tid:

”Jeg oplevede at en kollega kom ud for en arbejdsulykke, hvor jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle reagere” forklarer han.

”Det fik mig til at tænke, at jeg var nødt til at lære det fra nogen, som virkelig havde styr på det. Jeg hørte om Røde Kors’ samaritter fra nogle af dem, jeg var spejder sammen med. Jeg gik til et infomøde, så har jeg bare hængt ved.”

Gode kolleger og nye kompetencer

Til arrangementet ved Moesgaard er Patrick til stede som teamleder 1. Det betyder, at han har ansvaret for en lille gruppe af kolleger. Samtidig får han lov til at have en masse patientkontakt, modsat de kolleger, der fungerer som teamleder 2 eller 3 og arbejder mere administrativt. Han fortæller:

”For at blive samarit skal du uddanne dig, men du kan uddanne dig på forskellige niveauer. For eksempel starter du som observatør, så bliver du elev – og hvis du vil, kan du ende som teamleder 3.”

Patrick har været hos samaritterne i snart 5 år. Og at han gider at lægge de mange timer i det frivillige arbejde år efter år, skyldes en helt bestemt ting:

”Da jeg flyttede til Aarhus, var samaritterne en nem måde at få nye venner på. Jeg synes at opgaverne er spændende, og så har jeg en masse gode kolleger,” siger han og fortsætter:

”Derudover er det selvfølgelig også en virkelig god oplevelse, når man føler, at man har gjort en forskel. Det er særligt i de situationer, hvor det kan gælde liv og død.”

Alle kan blive samarit

Ifølge Patrick er omkring 80 procent af samaritterne hos Røde Kors i Aarhus personer, som har en medicinfaglig baggrund. Og den høje faglighed kan godt mærkes, især til møder og under diskussioner. Men, understreger han, det er ikke noget, der afskrækker ham:

”Vi har alle sammen de samme instrukser – den samme drejebog, så at sige. Den ændrer sig jo ikke, lige meget hvad din baggrund er.”

Det er i stedet andre aspekter ved det frivillige arbejde, der ifølge Patrick kan være svært. Især kan de frustrere ham, hvis teamarbejdet ikke fungerer optimalt. For ham er det vigtigt, at alle føler sig forpligtede til at løfte deres del af læsset. Han forklarer det med en metafor fra sportens verden:

”At prioritere det her arbejde er næsten ligesom at gå til elitefodbold. Du træner et par gange om ugen, og så spiller du kamp i weekenden. Skal holdet fungere godt, så skal alle passe træningen og komme til kampene.”

Samaritterne i Aarhus rykker ud til diverse arrangementer og events. Er du interesseret i at høre mere om samarit-tjenesten, eller ønsker du at blive frivillig, kan du finde mere information her: http://aarhus.drk.dk/samarit/