Mere mad – Mere mening

Mere mad - Mere mening

Projektet er udviklet for at komme flere samfundsproblemer til livs på samme tid. To fluer med ét smæk.
Det bunder først og fremmest i ønsket om at hjælpe flygtninge og udsatte borgere med at få varieret og billig mad. Samtidigt er det et forsøg på at bekæmpe madspild. Aktiviteten er derfor et bæredygtigt projekt både for miljøet og samfundet, da økonomisk pressede borgere får en hjælpende hånd.

Idéen til projektet er startet med inspiration fra 'skraldere', der er et voksende koncept i de seneste år. Hver dag smider supermarkeder enorme mængder mad ud - ofte madvarer, som ikke fejler noget. Mere Mad - Mere Mening har samarbejdsaftaler med forskellige forretninger og kører to gange hver uge ud for at hente overskudsmad, som efterfølgende bliver sorteret og uddelt. Det at maden sorteres grunddigt og uddeles så kort tid efter afhentning, betyder at vi kan sikre en høj kvalitet på de varer vi uddeler.

I september 2016 startede Mere Mad- Mere Mening som et projekt under Dansk Flygtningehjælp. Efter en periode var det ikke længere muligt at køre projektet som en del af Dansk Flytningehjælp.
Siden september 2017 har Mere Mad - Mere Mening været en aktivitet i Røde Kors Aarhus.

En forskel i Aarhus

Madprojektet henter overskudsmad hver mandag og torsdag i tidsrummet klokken 9.30-12. Den mad vi henter bliver uddelt til flygtninge på CLAVIS i Aarhus klokken 11:30. En bærepose med mad bliver solgt for symbolske 10 kr.

Vi har samarbejdsaftaler med seks supermarkeder og ét bageri i Aarhus. Det bliver til rigtig meget mad på ét år. I 2017 uddelte vi 13 tons mad, svarende til 2306 indkøbsposer, til udsatte borgere.

Bliv frivillig

Vil du stoppe madspild og hjælpe flygtninge?

Som frivillig i madprojektet skal du have tid til at hjælpe på fast basis, minimum én gang om ugen. Du skal altså kunne binde dig på enten mandag eller fredag i tidsrummet 9.30-12.

Det er vigtigt, at du er positivt indstillet overfor de udfordringer, der er i forbindelse med projektet.

I Mere Mad - Mere Mening går vi meget op i det sociale. Det  er vigtigt for os, at både vores frivillige og vores brugere af projektet får en god oplevelse. Du skal derfor have let til smil og ikke være bange for at small-talke med en masse forskellige mennesker.

Kontakt:

Aktivitetsledere

Anna Juul Hansen og

Karina Larsen

Mail: aarhus.mmmm@rodekors.dk 

vi bekæmper madspild og hjælper flygtninge

Vi samarbejder med: 

Rema 1000, Randersvej

Super Brugsen, Vesterbro Torv

Rema 1000, Gl. Kongevej, Viby

Rema 1000, Åbyhøj

Løvbjergcenteret

Lagkagehuset - Langenæs