Introduktion
Dansk Røde Kors’ Besøgstjeneste er et tilbud om at blive besøgsmodtager til alle, der føler sig ensomme eller isolerede og savner personlig kontakt til andre mennesker i hverdagen. Det kan være ældre, der er blevet alene, ikke har nær familie eller hvis nærmeste familie er bosat andetsteds.
Samtidig er Besøgstjenesten et tilbud til dig som frivillig besøgsven. Et tilbud om at være ugens højdepunkt for og ven med et andet menneske og yde dit eget bidrag til, at et andet menneske ikke føler sig helt så alene. Er du ung, beriges du også med erfaringer fra et menneske fra en anden generation end din.
Besøgstjenesten er en del af Dansk Røde Kors’ sociale arbejde og den største sociale aktivitet på landsplan med over 5.000 aktive besøgsvenner. I Århus er der over 40 besøgsvenner, og der er brug for mange flere.
Besøgstjenesten afholder løbende introduktion for nye interesserede besøgsvenner og besøger løbende nye besøgsmodtager og skaber kontakt mellem de to parter.
Kunne du tænke dig at blive besøgsven eller besøgsmodtager, så kontakt
Dansk Røde Kors Århus afdeling, Skt. Johannes Allé 2, 8000 Århus C. Tlf.: 86 12 24 60. Åbningstider: mandag kl. 10-18, onsdag og torsdag kl. 14.30-17.30 eller skriv til e-mail: besoeg.aarhus@drk.dk.