Velkommen
Kontoret
Ledige stillinger
Introduktionsmøder
Afdelings Nyt
Kurser
Generalforsamling 2010
Bestyrelsen
Nyhedsbrev
Aktivitetslederne
Førstehjælp
Samaritter
Røde Kors Butikker
Besøgstjenesten
Sygehusbesøgstjenesten
Plejehjemsbesøgstjenesten
Vågetjenesten
Mandenetværket
Nørklerne
DRK Senior
Nyttige Links
Kontakt os
Bliv medlem
Landsindsamling

Hundredtusinder på flugt i Yemen





Særlig kvinder og børn er ofre for konflikten i det nordlige Yemen. 
                                 Foto: Reuters/K. Al Mahdi, med tilladelse fra Alertnet.org


Internationalt Røde Kors advarer nu om en eskalerende krise i det nordlige Yemen, hvor toprørsgrupper har kæmpet mod regeringsstyrker siden 2004.

Hvis der ikke bliver handlet omgående i det nordlige Yemen, øges risikoen for en længerevarende humanitær krise. Sådan lyder advarslen fra Internationalt Røde Kors. Konflikten mellem oprørsgrupper og regeringsstyrker har allerede resulteret i en alvorlig humanitær krise.

Internationalt Røde Kors konstaterer, at krisen er blevet forsømt alt for længe i et land, hvor fattigdom og mangel på mad og vand har forværret situationen.


250.000 på flugt



Det er især kvinder og børn, der er fanget i konflikten. Humanitære organisationer, som Røde Kors, har svært ved at nå frem til de civile på grund af de intense kampe mellem regeringsstyrker og oprørsgrupper.


FN’ vurderer, at 250.000 civile nu er fordrevet, siden konflikten blussede op i 2004. De bor i flygtningelejre, der må flyttes jævnligt på grund af kampene. Civilbefolkningen måtte efterlade alt, inklusive deres kvæg, da kampene eskalerede - de har derfor ingen indkomst eller adgang til basal sundhed eller uddannelse.   



Internationalt Røde Kors har sammen med Yemen Røde Halvmåne sørget for blandt andet vand og mad til 75.000 af de mest udsatte internt fordrevne.


Røde Kors: Nødhjælpen skal frem



Internationalt Røde Kors opfordrer de involverede parter i konflikten til at respektere og sikre krigens regler. Opfordringen går især på at skåne de civile og tillade nødhjælpen at nå frem.



Yemen er det fattigste land i Mellemøsten og rammes jævnligt af naturkatastrofer som jordskælv, oversvømmelser og epidemier. Men også menneskeskabte katastrofer, som den årelange væbnede konflikt, bidrager til den nuværende humanitære krise.



Dansk Røde Kors