Frivillig om at være MFI: ”Det har forandret mit liv for altid”

Frivillig om at være MFI: ”Det har forandret mit liv for altid”

Mirjam Kofo-Phil

Det var år 2015. På tv-skærmen kørte billeder af overfyldte flygtningelejre, flygtninge i små gummibåde og flygtninge på de danske motorveje. På Facebook flød negative og hadefulde kommentarer under DR’s nyhedsopdateringer om det stadig voksende antal asylansøgere i Danmark. Det fik Mirjam Kofod-Phil til at stoppe op.  

“Jeg hørte historier om flygtninge, der kom til Danmark, og jeg tænkte, at det måtte være forfærdeligt at komme til et fremmed land og blive mødt med sådan en hadefuld retorik. Så jeg havde lyst til at være en, der sagde velkommen,” fortæller Mirjam Kofod-Phil.  

Tanken om at være flygtet fra krigen i Syrien, miste sin familie på vejen og ankomme til et land, hvor man ikke følte sig velkommen, fik hende til at ville gøre noget. Hun kontaktede Røde Kors Aarhus, og her mødte hun betegnelsen Midlertidig Forældremyndigheds-indehaver. 

Startede på bar bund 

En Midlertidig Forældremyndighedsindehaver, eller en MFI, er en frivillig, som Røde Kors Aarhus matcher med en flygtning under 18 år, der er kommet til Danmark uden en voksen ledsager. Som MFI får man overdraget forældremyndigheden til den unge af den danske stat, så modsat mange andre frivillige hverv indgår man også en juridisk forpligtigelse. MFI’ens fornemmeste opgave er at varetage den unges tarv og rettigheder og på samme tid opbygge et tillidsfuldt forhold. Som MFI erstatter man ikke en forælder, men det er heller ikke et venskab – det er noget helt tredje. Sådan forklarer aktivitetsleder Verena Krammer-Haßler det. 

Forældremyndighedsindehaver er en støtte, der hjælper barnet med at forstå det danske offentlige system og samtidig understøtter barnet i at få formidlet sine synspunkter til kommunen og andre relevante aktører. Som forældremyndighedsindehaver deltager man sammen med barnet i møder med kommunen, og kommunen har pligt til at inddrage barnet og MFI’en i alle væsentlige beslutninger. Det kan dreje sig om beslutninger om bolig, skolevalg, fritidstilbud, og hvad der skal ske, når den unge bliver 18 år.  

“Mange af vores frivillige MFI’ere bruger også noget af deres fritid sammen med den unge. De hjælper med lektier eller jobansøgninger, tager på udflugt eller laver mad sammen,” fortæller aktivitetsleder Verena Krammer-Haßler 

Gruppen af MFI’erne mødes regelmæssigt for at blive opdateret på relevante udviklinger på området og for at udveksle erfaringer, og de har adgang til videreuddannelse og sparring og vejledning igennem Røde Kors.     

Mirjam Kofod-Phil var den første MFI i Aarhus Kommune, så hun vidste ikke meget om, hvad hun gik ind til. Efter et længere forløb med kommunen blev hun matchet med en ung flygtning fra Syrien. Han var 15 år og kommet til Danmark uden sin familie. 

“Jeg startede lige med at google, hvor Syrien egentlig lå, for det vidste jeg faktisk ikke,” griner Mirjam Kofod-Phil.  

Hun kunne mærke nervøsiteten før deres første møde, for hun havde aldrig før mødt en flygtning, og fordomme havde hun da også nogle af. Drengen var også skeptisk over for den fremmede dame, der sad med til møderne med kommunen, men der gik ikke lang tid, før der skete et gennembrud i deres relation. 

Frivilligheden gør forskellen 

Et møde med sagsbehandleren fik en dag MFI’en op i det røde felt. Hun følte ikke, de blev lyttet til, så Mirjam Kofod-Phil blev vred og bankede i bordet. Hun hævede stemmen og sagde, at dét ville de ikke finde sig i. Det var vendepunktet, der gjorde, at den 15-årige flygtning forstod, hvorfor hun var der. 

“Det gik op for ham, at jeg utvetydigt var på hans side. Der var ikke noget med, at jeg skulle være venner med sagsbehandleren eller pædagogerne på bostedet. Jeg var der helt frivilligt og kun for hans skyld, og det rykkede noget i ham.” 

At man som MFI er frivillig, er helt essentielt, mener Mirjam Kofod-Phil. Hun er ikke afhængig af at skulle præstere noget ud over at være der for den unge flygtning, og det er vigtigt, at hun ikke kan komme i loyalitetskonflikt med for eksempel kommunen. Mens pædagoger, konsulenter og sagsbehandlere fylder i drengens hverdag, er Mirjam Kofod-Phil en af de få personer, der ikke har andre end ham at tage hensyn til. 

Aktivitetsleder Verena Krammer-Haßler er helt enig med Mirjam Kofod-Phil i, at alle mennesker har brug for en relation til nogen, som er der, fordi de virkelig vil det. 

Mange MFI’ere holder fast i relationen, også efter den uledsagede er fyldt 18 år, hvis den unge ønsker det. Både fordi de fortsat kan gøre en forskel for de unge voksne, men også fordi MFI’en og den unge er kommet til at holde af hinanden.  

Kontinuiteten og stabiliteten er et stort pluspunkt for de unge, som typisk oplever mange skift blandt de fagprofessionelle og ofte mister meget af deres støtte fra det officielle Danmark, når de bliver myndige.  

Forpligter sig i årevis.

2,5 år senere fik den nu 18-årige syriske flygtning familiesammenføring. Hans forældre og lillesøster kom til Danmark, og Mirjam Kofod-Phils værgeforhold sluttede officielt. Kort tid efter blev hun kimet ned fra kommunen. De ville have hende til at være værge for endnu en ung flygtning, men selv havde Mirjam Kofod-Phil andre planer. 

“De havde misforstået, hvem jeg var, hvis de troede, at jeg bare havde al min tid fri nu, fordi mit værgeforhold ophørte. Jeg havde da ingen intention om, at jeg ikke skulle være der for ham, bare fordi han var blevet 18.” 

Men en dag ringede en sagsbehandler fra kommunen og bad Mirjam Kofod-Phil om hjælp til en flygtning, der var blevet glemt i systemet. De havde akut brug for en MFI til ham for et lille halvt års tid, indtil han blev 18. Mirjam Kofod-Phil blev overtalt og endte med at sige ja. Senere viste det sig, at drengens fætter også manglede en værge, og således endte Mirjam Kofod-Phil med at være MFI hele tre gange.  

I dag har hun stadig kontakt til alle tre drenge. En af dem spiser hun morgenmad med hver morgen, før hun kører ham i skole. En anden ringer hun til hver dag, for at høre, hvordan han har det. 

“Det er jo ikke som at være frivillig på Skanderborg Festival, hvor man gør et stykke arbejde i en weekend, og så er det ovre. Det her er jo årevis, man forpligter sig,” fortæller Mirjam Kofod-Phil, selvom hun ikke selv var forberedt på, at det ville blive så omfattende. 

Hendes liv har forandret sig for altid, og hun har fået åbnet øjnene op for en helt anden verden uden for lille trygge Danmark. Fordommene har hun lagt på hylden, og i stedet fejrer hun hvert år Eid sammen med drengene. 

“Og jeg skal ikke være MFI igen, det har jeg ikke tid til. Men det har jeg jo sagt før,” slutter Mirjam Kofod-Phil af med et grin.