Infomøde: Bliv frivillig i Røde Kors butik Tranbjerg
I februar åbner vi en Røde Kors butik i Center Syd i Tranbjerg. Det bliver en lille hyggelig tøjbutik, hvor der også sælges udvalgte sko og accessories.
Vi har lokationen på plads, men har brug for din hjælp til at holde butikken åben for kunder. Butikken skal nemlig drives af frivillige.
Som frivillig er du med til at bestemme, hvad der skal på bøjlerne. Du sørger for at kunderne forlader butikken med et smil og en god oplevelse rigere. Overskuddet fra butikken går til at hjælpe sårbare og udsatte mennesker i ind- og udland.
Vi inviterer til informationsmøde, hvor du kan blive klogere på, hvad det vil sige at være frivillig i en Røde Kors butik. Du kommer til at høre om opgaverne, tidsforbrug og ikke mindst fællesskabet.
Til mødet serverer vi kage, derfor vil vi meget gerne have at vide om du deltager – det er dog selvfølgelig også helt i orden bare at kigge forbi på dagen.
Vi glæder os til at se dig.
