Markedsdag og pop-up ved Røde Kors-butikken i Tilst

 

Kom til markedsdag og pop-up genbrugsevent i Tilst. Vi står klar med åbne arme, underholdning og en masse genbrugsguld. 

Eventet afholdes torsdag den 15. september fra kl. 12 til kl. 17 ved Røde Kors-butikken i Tilst, på Agerøvej 23A. 

 

På dagen har du rig mulighed for at høre mere om Røde Kors’ indsatser, historie og frivilligt arbejde. 

Vi medbringer underholdning i form af en konkurrence. Derudover har du mulighed for at prøve vores VR-briller, hvor du på en livagtig måde kan opleve nogle af de steder ude i verden, hvor Røde Kors yder nødhjælp. 

Er du i shoppehumør? Gå på opdagelse i nostalgiske retro- og vintagefund i pop-up butikken.

Når du handler hos os, støtter du Røde Kors Aarhus’ sociale hjælpearbejde for sårbare og udsatte borgere i Aarhus. 

Hold dig opdateret om eventet og få en teaser eller to på Røde Kors Aarhus’ sociale medier; Facebook og Instagram. 

Ses vi til en hyggelig markedsdag den 15. september? 

 

torsdag
 d. 15. september 2022
Kl. 12:00-17:00
Agerøvej 23A
8381 Tilst

PRIS
Gratis
Spørgsmål til event?
aarhus@rodekors.dk