Workshop: Lær at lave mosaikvaser
Genbrug og upcycling er nøgleord i denne workshop, hvor vi sætter fokus på en sand klassiker i ethvert hjem – vasen.
Ligesom så meget andet, så går vaser af mode, man bliver træt af dem eller de går i stykker. Men fortvivl ej. I stedet for at smide din gamle vase ud, så kan du upcycle den til en ny og personlig model.
På denne workshop lærer vi dig, hvordan du kan lave smukke mosaikvaser. Med hjælp fra porcelæn, perler, glas og meget andet, kan du forvandle din trætte vase til et unikt stykke kunst.
Det er gratis at deltage i workshoppen. Og er du kommet til at smide den gamle vase ud, så kan vi helt sikkert finde én du kan arbejde med i butikken.
Udover, én vase eller to, så må du meget gerne medbringe perler, gamle tallerkener, skaller eller hvad du lige kan finde i gemmerne.
Det kræver ikke tilmelding at deltage i workshoppen, du møder bare op.
Workshoppen er egnet for børn fra 5 år og op.
Vi glæder os til at se dig.