Workshop: lær at reparere din cykel

Cykelværkstedet i Røde Kors Huset ved Bazar Vest får besøg af cykelsmeden Louise, som vil fortælle om basale reparationsteknikker. Hun vil vise os, hvilke reparationer, der er værd at bruge tid på og hvilket værktøj, du skal bruge for at klare de mest basale cykelreparationer selv.

Tril cyklen ned forbi værkstedet og få hands-on vejledning og erfaring i, hvordan du bliver kørende igen. Du er også velkommen til at være med på en lytter, hvis du ikke har mulighed for at have din cykel med.

Louise kigger forbi tre gange i løbet af de næste måneder og er der cirka én time ad gangen.

Er du klar til at få olie under neglene og en kranknøgle i hånden, så kig forbi til workshop.

Vi holder workshop:

Tirsdag d. 21. juni kl. 17-18

Tirsdag d. 28. juni kl. 17-18

Tirsdag d. 2. august kl. 17-18

Ses vi?

tirsdag
 d. 16. august 2022
Kl. 17:00-18:00
Edwin Rahrs Vej 32
8220 Brabrand
Rosa Munch
Projektmedarbejder
PRIS
Gratis
Spørgsmål til event?
aarhus.vaerksted@rodekors.dk