FællesJul

Jul i fællesskab. Jul for ensomme.

 

Det er, grundet Corona situationen, endnu uafklaret om Fællesjul i år kan blive afholdt. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte aktivitetsansvarlig Kamilla Høtoft,

 

Flere og flere organisationer, heriblandt væresteder og varmestuer, tilbyder juleaftensarrangementer. Der mangler dog muligheder for de borgere, som ikke passer ind i de eksisterende tilbud. De mennesker, som sidder alene juleaften, eller af den eller anden grund ikke har ressourcerne til selv at planlægge og afholde jul.

Røde Kors Aarhus inviterer til Fællesjul i Frivillighuset på Nørre Allé. Fællesjul er for dem, som ikke kan overskue julen derhjemme, og derfor har lyst til at fejre jul i fællesskab. Fællesjul i Røde Kors Aarhus er for familier, enlige med børn og enlige, som af forskellige grunde oplever en ensomhed forbundet med jul. Det er for dig, som savner nogle at fejre din juleaften med.

Fællesjul i Røde Kors Aarhus

Fællesjul er som navnet siger: jul i fællesskab. Det betyder også, at vi er fælles om forberedelserne. Vi vil gerne inddrage så mange deltagere som muligt i planlægningen og afholdelsen af vores jul i fællesskab, så alle - både store og små - får en hyggelig aften. Om du kan spille guitar, flette julehjerter, lave en god risalamande eller noget helt fjerde er mindre vigtigt. Alle bidrager med det, de har overskud og lyst til. På dagen skal der blandt andet pyntes juletræ, dækkes og pyntes borde og ryddes op.

Tilmelding 

Der er plads til 50 deltagere. Tilmelding er først til mølle. Gå ind på vores Facebook-begivenhed ”Fællesjul – jul med fællesskab” og find tilmeldingslinket i beskrivelsen eller send os en mail på: aarhus.jul@rodekors.dk .

Deltagerbetaling er 100 kr./person (over 16 år), 0-16 år er gratis (der kan søges om tilskud eller deltagelse uden betaling for økonomisk trængte.)  

Sted:  Juleaften holdes d. 24.12., kl. 16-22, i Røde Kors’ lokaler Nørre Allé 32, 8000 Aarhus C. 

Vi glæder os til at fejre jul med dig!

Kontakt

Aktivitetsleder

Kamilla Høtoft

aarhus.jul@rodekors.dk