Forårsvenner

samvær og nærvær på afstand

Om Forårsvenner

Nærvær og samvær på afstand er kernen i aktiviteten Forårsvenner. Coronarestriktioner og -anbefalinger gør det svært at mødes til en kop kaffe i sofaen, som andre besøgsvenner typisk gør. Og når familie og bekendte samtidig bor langt væk eller er i isolation så kan dagene hurtigt blive lange. Det kan være en udfordring for de borgere, der føler sig ensomme, især hvis de også er sundhedsmæssigt udsatte.

Røde Kors Aarhus samarbejder med Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune om aktiviteten Forårsvenner. Aktiviteten er et tilbud til de borgere, som godt kunne tænke sig mere socialt samvær i denne svære tid. I modsætning til besøgstjenesten, der ofte foregår i borgerens hjem, så har Forårsvenner fokus på de gode relationer, men med afstand. Derfor opfordrer Forårsvenner mere til samvær via telefonen, en hyggelig gåtur eller en kop take away-kaffe i den lokale park.


Kender du en, som mangler en Forårsven? En som trænger til selskab, frisk luft og en at tale med? Så er du meget velkommen til at kontakte os.

Bliv frivillig

Når man melder sig som forårsven bliver man matchet med en borger, der trænger til selskab, og som har cirka de samme forventninger til samværet som én selv.

Som Forårsven forventer vi at:

  • du kan se dig selv som frivillig Forårsven i ca. 2 måneder.
  • du har let til smil
  • du er god til at både lytte og fortælle
  • har mod på at gøre en forskel for under coronakrisen

Kontakt

Aktivitetsleder

Ida Binderup

aarhus.foraarsvenner@rodekors.dk

40 42 33 51