Kom med til fællesjul!
For mange forbindes julen med en tid, hvor vi mødes med vores nærmeste og skaber hyggelige stunder med hinanden. Dog kan julen for nogen være en tid, hvor ensomheden larmer mere end den plejer. I Røde Kors ønsker vi, at alle skal have mulighed for en jul sammen med andre, hvor fællesskab og samvær er med til at skabe en tryg og festlig aften.
Røde Kors inviterer til Fællesjul på Folkehuset Trøjborg. Det bliver en aften fyldt med julemad, dans om juletræet og en masse hygge med andre mennesker.
Det foregår i tidsrummet 17.00-22.00, det koster 50 kr. pr. person og er gratis for børn at deltage. For at bidrage til fællesskabet skal alle deltagende medbringe en gave til maks 50 kr., som kommer under juletræet.
Vi mangler stadig nogle praktiske hænder på dagen, så hvis du har lyst til at hjælpe til så kontakt os på folkehusettrojborg@rodekors.dk.
Vi håber I vil være med til at fejre jul sammen med os og hinanden.
Tilmeld dig