Projektleder til socialøkonomisk virksomhed søges

27. november 2024

Banker dit hjerte for genanvendelse og socialt arbejde? Er du praktisk anlagt og ikke bange for at tage fat? Så se lige her – vi søger nemlig en projektleder til vores nyopstartede socialøkonomiske virksomhed FORVANDLINGEN.

FORVANDLINGEN åbnede officielt d. 1. september i år og er resultatet af et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Røde Kors Aarhus. I FORVANDLINGEN arbejde vi med cirkulation og genanvendelse af brugte møbler, som fylder i offentlige kælder- og depotrum. Målet er at få flest mulige møbler ud at leve på andre kommunale arbejdspladser, så vi minimerer nyindkøb og passer på miljøet.

Udover at arbejde med genanvendelse, så har FORVANDLINGEN fokus på at ansætte medborgere, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Så hvis du kan se dig selv i en rolle, hvor det handler om at få sårbare borgere til lykkedes, så er stillingen som projektleder i FORVANDLINGEN måske den helt rigtige for dig.

Du kan læse mere om stillingen og se hvordan du søger ved at følge linket herunder. Ansøgningsfristen er d. 9. december 2024.

Læs stillingsopslaget