Røde Kors Aarhus indkalder til generalforsamling
2026 har meldt sin ankomst med sne, blæst og kulde.
I Røde Kors Aarhus betyder et nyt år, nye initiativer, aktiviteter og events. Der er dog et fast, varmt holdepunkt, som vi hvert år ser frem til i denne kolde tid – vores årlige generalforsamling.
Røde Kors Aarhus’ generalforsamling er en fejring af demokratiet i vores frivillige forening. På dagen sætter vi spot på alt det vores 900 fantastiske frivillige har lavet i løbet af 2025.
Vi indkalder til generalforsamling
Mandag d. 2. marts 2026 kl. 19
Folkehuset Trøjborg, Kirkegårdsvej 53, 8000 Aarhus C
Af hensyn til forplejning, bedes du tilmelde dig senest d. 23. februar. Du kan tilmelde dig via linket nederst i artiklen.
Dagsorden i henhold til vedtægterne
- Valg af dirigent
- Beretning om afdelingens virksomhed
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
- Afdelingens planer for de kommende år
- Indkomne forslag
- Valg af:
- Medlemmer til bestyrelsen
- Suppleanter
- Revisor(er) og revisorsuppleant(er)
- Eventuelt
Indkomne forslag skal sendes til aarhus.tilmelding@rodekors.dk og være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.
Oplæg om Røde Kors’ internationale arbejde
Efter generalforsamlingen kan du blive klogere på Røde Kors’ internationale arbejde. Vi får besøg af delegat og anæstesisygeplejerske Lindy Lillelund, som har været udstationeret for Røde Kors i bl.a. Sudan, Sydsudan, Somalia, Afghanistan og Cox’s Bazar i Bangladesh. Foredraget handler om Lindys erfaringer som Røde Kors sygeplejerske og de mange forskellige opgaver, man kan løse som udsendt.
Herudover fortæller Lindy om de kulturer og mellemmenneskelige oplevelser, som følger med udsendelserne. Lindys foredrag er baseret på billeder fra de forskellige opgaver, han har arbejdet med som delegat.
I 2017 modtog Lindy Florence Nightingale-medaljen for sit arbejde som Røde Kors delegat.
Årsberetningen 202
Afdelingens årsberetning for 2025 er nu tilgængelig. Du finder den her på siden under ”om os” eller ved at trykke på billedet herunder.
Vel mødt til generalforsamling!
Tilmeld dig generalforsamlingen