
Skolevenner kommer til Aarhus
Vi kommer flyvende fra start i Røde Kors Aarhus. Vi åbner nemlig en ny aktivitet i afdelingen – Skolevenner.
Skolevenner er et tilbud til alle familier med hjemmeboende børn, som har brug for ekstra støtte til skolelivet. Vores frivillige skolevenner støtter op om barnets skoleliv i tæt samarbejde med forældrene. Sammen med familien aftaler den frivillige skoleven, hvad der skal være fokus på, når de mødes. Det kan for eksempel være lektiehjælp, støtte til struktur, støtte til læsning eller støtte til at styrke skolehjem samarbejdet.
Frivillige skolevenner kommer i alle aldre og med vidt forskellige baggrunde. Fælles er at de har et ønske om at hjælpe børn med at få en god skoleoplevelse. Alle vores skolevenner er igennem en screeningsproces og bliver klædt godt på til opgaven med blandt andet kurser. Vores skolevenner må ikke være alene med børnene, de har tavshedspligt og vi indhenter børneattest.
Interessen for skolevenner er allerede stor. Derfor mangler vi pt. frivillige, som kunne tænke sig at hjælpe med at motivere og opbygge selvtillid i børn, som er udfordret fagligt. Der er kursus for nye skolevenner i slutningen af januar og melder du dig nu kan du forvente at starte dit nye frivillige arbejde i februar.
Kunne du tænke dig at høre mere om at blive frivillig skoleven?
Kontakt skoleven@rodekors.dk
Bliv frivillig aktivitetsleder – hjælp os med at starte aktiviteten skolevenner
Udover frivillige, så søger vi også en frivillige medaktivitetsleder. Vi har allerede en dygtig mand på opgaven, men han kunne godt tænke sig en sparringspartner.
Kan du se dig selv:
- Organisere, motivere og lede de frivillige skolevenner i dit team
- holde samtaler med familier, der søger støtte og matcher dem med den rette frivillig
- samarbejde med skole, med-aktivitetsleder, kommune, bestyrelse og en fagkonsulent, der altid støtter dig i dit arbejde
Kan du nikke genkendende til:
- At være stabil, fleksibel og tålmodig som menneske
- At være god til at lytte og tale med mennesker, både frivillige og familier
- At have gode kompetencer inden for organisering og samarbejde
- At kunne afsætte 4-6 timer om ugen
Kunne du tænke dig at høre mere om rollen som aktivitetsleder?
Kontakt: lobrp@rodekors.dk