
Tak for nu, Tilst! Genbrugsbutikken takker af
13. februar 2025
Efter mange gode år i Tilst lukker vores butik på Agerøvej. Den 28. februar drejer vi nøglen om. Frem til butikken lukker tilbyder vi 50% på alle vores fine varer.
Kom endelig forbi, sig farvel til vores fantastiske frivillige og find det sidste skønne genbrugsguld.
Vi er dybt taknemmelige for alle jer i Tilst – for jeres opbakning, jeres besøg og smil på vejen. Og en stor tak skal lyde til vores søde og engagerede frivillige, der har sørget for den daglige drift og gjort butikken rar og imødekommende.
Vi glæder os til at se jer!
Men selvom butikken i Tilst lukker, er vi fortsat at finde på andre adresser rundt omkring i byen. Vi har stadig syv genbrugsbutikker tilbage i Aarhus, der altid er klar med fine genbrugsfund.