Vi åbner ny butik i Tranbjerg!

09. december 2025

Til februar åbner vi en ny butik i Tranbjerg Center Syd og vi glæder os! Vi er allerede så småt gået i gang med at klargøre lokalerne, så vi i starten af det nye år kan byde indenfor i vores nye, flotte genbrugsbutik. 

Ligesom alle vores andre butikker, så går overskuddet fra butikken til Røde Kors sociale arbejde. Derudover bliver Røde Kors Butik Tranbjerg, som alle vores andre butikker, drevet af frivillige. Hvis du kunne tænke dig, at høre mere om at være frivillig i butikken, så afholder vi to informationsmøder i januar: d. 7. januar kl. 15 og d. 12. januar kl. 10 – begge møder er i butikken i Center Syd.

Du er også velkommen til at kontakte Jane på jankri@rodekors.dk. Hun tager gerne en uforpligtende snak om mulighederne.

Vi glæder os til at dele hele opstartsprocessen og genbrugsguld med dig.

 

Følg vores facebook-side her