MFI

Midlertidig Forældremyndighedsindehaver

Mange børn og unge kommer til Danmark alene, for at søge asyl. Det kan være svært i så ung en alder at stå på egne ben, specielt i et fremmed land. Der er hverken forældre eller anden voksen til at tage vare på en, hvilket er utrygt og en kæmpe udfordring. Børn og unge får tilknyttet en voksen ledsager igennem Midlertidig Forældremyndighedsindehaver (MFI). De voksne der bliver knyttet til flygtninge er frivillige, som hjælper den unge med rettigheder, netværk og omsorg.

 

Røde Kors Aarhus arbejder lokalt på at hjælpe børn og unge, der står alene i et fremmed land. Med MFI er det muligt at give de unge flygtninge ressourcer til at etablere et liv i Danmark. Den frivillige skal igennem jævnligt samvær med barnet eller den unge, vurdere hvilke fremtidsmuligheder der gavner bedst og derved kunne lægge en handlingsplan. Som frivillig MFI’er vil du blive klædt på til opgaven af Røde Kors Aarhus, og vil løbende have mulighed for at spare med os.

 

Bliv frivillig Forældremyndighedsindehaver

Som frivillig forældremyndighedsindehaver vil dine opgaver blandt andet være møder med kommunen, hvor du agerer som støtte for den unge. Derudover vil der også være møder med uddannelsesinstitutioner og eventuelle bosteder. Det er vigtigt at man har tid til at varetage opgaven og holde sine aftaler med barnet. Når man som ledsager er sammen med barnet, skal man anerkende, lytte og ikke mindst være i stand til at vise omsorg.

 

Der forventes at

  • Du er min. 30 år
  • Du har lyst til at give af din tid og dit overskud
  • Du bruger tid på at være en social støtte for barnet
  • Du er tålmodig
  • Du er indforstået med det ansvar, der følger som ledsager

 

Kontakt:

Anne Lejbach Jørgensen 

anjor@rodekors.dk

31487068