GENBRUG HØJBJERG
Vores genbrugsbutik i Højbjerg har siden 2014 ligget på det lille butikstorv ved Oddervej. De store butiksvinduer lokker med spændende udstillinger, som giver lyst til at gå på opdagelse iblandt butikkens mange stativer. Bag de kors-beklædte ruder gemmer sig et sandt mekka af tøj til ham og hende, beklædning til de mindste samt nips, legetøj og andre fristelser.
Hvide vægge og varme trægulve giver Røde Kors Højbjerg en behagelig atmosfære, som indbyder til at bruge lidt ekstra tid på at kigge de mange bøjler og hylder igennem for genbrugsguld. Der er masser af skjulte skatte i genbrugsbutikken i Højbjerg. De frivillige udvælger nemlig nøje, hvad der bliver sat til salg. Butikken sælger unikaer, så ser du noget, du kan lide, så er det med at handle.
Højbjerg genbrug drives af ca. 30 frivillige, som med et smil sørger for, at du får en god oplevelse hver gang.
Hvad kan du finde hos os
I genbrugsbutikken i Højbjerg finder du second-hand tøj til alle aldre. Butikken har et stort udvalg til både kvinder og mænd, og butikkens sortiment ændrer sig dagligt afhængigt af donationer. Det tøj, du finder i butikken, er af god kvalitet. De frivillige damper tøjet, inden det bliver sat til salg.
Udover tøj sælger butikken også sko, nips og brugskunst samt bøger, spil og accessories. Desuden finder du et godt udvalg af nørklernes hjemmestrik.
Donér til os
Genbrugsbutikken i Højbjerg modtager meget gerne donationer. Du kan aflevere donationer til de frivillige i butikkens åbningstid. Kommer du forbi udenfor åbningstid, kan du aflevere din donation i den blå Røde Kors tøjcontainer.
Tak for din donation.
Find os
Busserne 18 og 100 stopper næsten lige foran butikken.
Kommer du i bil kan du parkere gratis på det lille torv foran Røde Kors Højbjerg
Røde Kors Højbjerg
Oddervej 58A
8270 Højbjerg
40 46 64 75
butik.hoejbjerg@rodekors.dk
Åbningstider:
Mandag-Torsdag: 10-17
Fredag: 10-16