Om Pårørendestøtte

Vores frivillige pårørendestøtter hjælper sygdomsramte familier med aflastning.

Pårørende til mennesker, der er alvorligt syge, kan ofte have svært ved at finde tid og overskud til at tage sig af egne behov. Den syges behov fylder helt naturligt mere i hverdagen, og det kan let komme til at lægge et stort ansvarspres på de pårørende.

Vi hjælper sygdomsramte familier med at få en lettere hverdag. Det gør vi ved at være ved den syge, så den pårørende trygt kan forlade hjemmet.

Bliv Pårørendestøtte

Som frivillig pårørendestøtte kan du hjælpe sygdomsramte familier med aflastning. Det kræver ikke en særlig faglig baggrund at blive pårørendestøtte, da det ikke er plejeopgaver eller praktiske opgaver, du skal hjælpe til med. Du skal i stedet hjælpe familierne med tryghed ved at holde den syge med nærværende selskab, så de pårørende med god samvittighed kan få noget kvalitetstid og pleje egne behov.

Du vil have turnus med en anden frivillig og besøge den syge et par timer hver anden uge.

For at være frivillig pårørendestøtte forventer vi, at du:

  • er god til at lytte og udvise forståelse for andres situation. 
  • kan tage en fast vagt hver anden uge.
  • er tålmodig, mødestabil og ansvarsbevidst.