Om Samaritter

Røde Kors-bevægelsen blev skabt på slagmarken med et formål om at yde neutral hjælp til alle, der har behov for det. Derfor er samaritterne en hel grundlæggende del af Røde Kors og har været det siden bevægelsens begyndelse i midten af 1800-tallet.

Røde Kors’ samaritter har ydet neutral førstehjælp under både første og anden verdenskrig. I dag er vi særligt til stede under koncerter, sportsbegivenheder, filmoptagelser og andre steder, hvor mange mennesker er samlet. Samaritterne står desuden til rådighed ved særlige uforudsete situationer som ved flygtningetilstrømningen i 2015 og under Corona-pandemiens begyndelse i 2020.

Samaritterne i Aarhus
I Røde Kors Aarhus er der omkring 40 frivillige samaritter med base på Nørre Allé 32.

Samaritterne er primært studerende, særligt medicin- og sygeplejerskestuderende. Uanset baggrund er vores samaritter gennem en gratis samarit uddannelse, og der bliver løbende holdt træningsaftner, så de kan varetage rollen som samarit ved altid at yde den bedst mulige service.

Samaritterne kan bookes til relevante arrangementer, kontakt aarhus.samarit@rodekors.dk

Bliv frivillig samarit

Som frivillig samarit vil du blive sendt på opgaver sammen med andre samaritter. Det er særligt i sommerhalvåret, hvor der er mange store udendørsarrangementer i byen. Du vil modtage en særlig samarituddannelse, så sundhedsfaglig erfaring er ikke et krav.

For at være frivillig samarit skal du

  • være fyldt 18 år
  • være fysisk i stand til at bære en båre og en rygsæk med udstyr
  • have en ren børne- og straffeattest
  • være tålmodig og udadvendt
  • være god til at lytte og til at samarbejde
  • deltage i et af Samaritternes informationsmøder

Kontaktinformation: ny.sam.aarhus@rodekors.dk