Om Vejviserne – Patientstøtterne
Et hospitalsbesøg er ofte ledsaget af mange tanker, følelser og bekymringer. Det sidste man har lyst til er at fare vild på de mange gange og afdelinger – særligt hvis det er første gang, du er der. Derfor er Vejviserne vigtige. De er et korps af frivillige, der står klar til at hjælpe patienter og pårørende i den rigtige retning.
Vejviserne møder besøgende på Aarhus Universitetshospital, MarselisborgCentret og Aleris Privathospital i øjenhøjde, fordi det er mennesker, der ofte er i en presset og svær situation. Ved at vise vej, være hjælpsomme og imødekommende skaber de tryghed og ro for hospitalernes besøgende.
Vejviserne står ved hovedindgangene på AUH Skejby. Du kan møde og få hjælp af vejviserne på AUH Skejby alle hverdage fra kl. 8 til 14.30. De er klar til at svare på spørgsmål om hospitalet, hente transporthjælp og følge patienter og pårørende i den rigtige retning.
På Aleris Privathospital kan du pt. få hjælp fra vores frivillige mandage mellem kl. 9-15. Vi arbejder på at udvide tilbuddet.
Vores tryghedspersoner på Marselisborgcentret er tilsted mandag-torsdag i bygning 1a.
Aarhus Universitetshospital
Vejvisere alle dage kl. 8-14.30.
Lis Fibæk
Kurt Mathiasen
Annie Lønskov
aarhus.frivilligiskejby@rodekors.dk
Marselisborgcentret
Jesper Riis
Batram Usurdur
Aleris Privathospital
Vejvisere mandage kl. 9-15
Hanne Løffgreen
Charlotte Hedemark Griem
Bliv frivillig
Som frivillig vejviser hjælper du patienter og pårørende, som ikke selv har overblikket over det store hospital. Du benytter vejviser-standerne og den app, der giver overblik over hospitalet. En vagt er typisk på omkring tre timer ad gangen og vil enten være om formiddagen eller eftermiddag.
For at være frivillig vejviser forventer vi, at du:
- er selvstændig, opsøgende, imødekommende og hjælpsom.
- kan tage minimum to vagter om måneden.
- er ansvarsbevidst og mødestabil.