Informationsmøde: Vil du være frivillig på Aarhus Vinterherberg?

Vil du være frivillig hos Aarhus Vinterherberg?! Faktisk er du så heldig, at vi d. 6. november afholder informationsmøde kl. 16 på Tage-Hansens Gade 18 i Aarhus C. Her kan du kan høre meget mere om stedet, arbejdsopgaverne samt det at være frivillig på Herberget. Vi kan tilbyde dig en unik mulighed for at hjælpe mennesker i en svær situation og samtidig blive en del af et fantastisk fællesskab af frivillige.  

I 2022 var der registreret cirka 500 hjemløse i Aarhus Kommune. Vinterherberget er et nødtilbud til hjemløse migranter med lovligt ophold i Danmark og har plads til 22 overnattende gæster. Vinterherberget holder åbent i årets koldeste måneder i tidsrummet fra kl. 20:30 og kl. 08 den efterfølgende morgen.  

Udover en varm seng at sove i, kan man få et godt måltid mad og hyggeligt socialt samvær med andre i samme situation. Dørene åbner kl. 20.30 og lukker igen den efterfølgende morgen kl. 8.   

Som frivillig er det vigtigt, at du har tid og lyst til at engagere dig i herbergets gæster, at du kan overholde aftaler og at du er indstillet på at indgå i samarbejdet med de øvrige frivillige på en åben, ærlig og positiv måde. Derudover ser vi meget gerne at du kan tage 1-4 vagter i løbet af en måned.  

Lyder det som noget for dig, så kom til informationsmødet og hør meget mere. 

mandag
 d. 06. november 2023
Kl. 16:00-
Tage-Hansens Gade 18
8000 Aarhus C
Martin Volquartz Overgaard
Aktivitetsleder
PRIS
Gratis DKK
Spørgsmål til event?
martinvovergaard@gmail.com