Drømmer du om at blive førstehjælpsinstruktør?
Drømmer du om at blive førstehjælpsinstruktør i Røde Kors Aarhus?
Der er stor efterspørgsel på førstehjælpskurser i Aarhus, og vi ønsker derfor at udvide vores instruktørkorps.
Vi underviser i alle typer førstehjælpskurser – både færdselsrelateret førstehjælp, grund- og udvidede kurser samt førstehjælp til børn.
Du får mulighed for, at
- blive en del af et engageret korps af førstehjælpsinstruktører i Aarhus.
- være med til at præge og udvikle førstehjælpsundervisningen hos Røde Kors Aarhus.
- afholde kurser for både private og på arbejdspladser.
- undervise og administrere egne hold.
Vi forventer, at du
- har lyst og energi til at indgå i førstehjælpsteamet i Aarhus.
- kan undervise i weekender og hverdage (dagstimer).
- kan undervise minimum to gange om måneden, men meget gerne mere.
- er god til at arbejde selvstændigt og går til opgaverne med godt humør og brænder for at gøre en forskel.
- kan se dig selv undervise i mange år fremadrettet.
- har gode formidlingsevner.
Din kommende arbejdsplads
Røde Kors Aarhus er en selvstændig afdeling af Røde Kors i Danmark. Afdelingen er ledet af en bestyrelse. Førstehjælpsundervisningen vil primært foregå i Røde Kors Aarhus’ Frivillighus på Nørre Allé 32.
Vi tilbyder
- Løn i henhold til finansministeriet lønsats for timelønnede undervisere.
- Fleksibilitet i.f.t. placering af undervisningen.
Ansøgning og yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlem Peter Poulsen ppvib@dadlnet.dk. Du søger ved at sende CV+ansøgning til samme mail.