Tanja lyner den mørkerøde jakke op, hvor et Røde Kors logo pryder på brystet. Hun svinger en stor rygsæk op på skulderne. Tanja har været samarit i 7 år, og hun er både aktivitetsleder og vagtleder hos samaritterne i Aarhus. Vagtlederen skal holde det store overblik og sørge for, at der er styr på det hele på dagens vagt. 

“Skal vi komme i gang?” spørger Tanja de tre andre samaritter, som også skal med på dagens vagt. De er også klædt i rødt fra top til tå. Sammen bærer de vagtsæt, bårer, rygsække, iltflasker og meget mere fra samaritternes depotrum ud i den store Røde Kors bil.

Maria er en af de andre samaritter, der skal med på dagens vagt. Hun har været samarit i 13 år, og bærer nu titlen som behandler. Det er en titel, man kan blive uddannet til, når man har flere års erfaring som samaritassistent. Som behandler har man det overordnede ansvar for at udføre behandlinger og uddelegere opgaver til assistenten. 

“Vi har glemt noget. Hyggekassen. Det er jo næsten det vigtigste,” siger Maria med et glimt i øjet. Hyggekassen består af myslibarer, sudokuer, yatzy, sodavand og Anders And blade. Det er alt sammen nyttige ting, som er gode at have med på en lang vagt. 

Kurs mod Ceres Arena 

Bilen er pakket og klar. De fire samaritter hopper ind i bilen. Turen går mod Ceres Arena, hvor Thomas Helmig spiller i aften. I bilen taler de om forskellige oplevelser, som de hver især har haft som samarit. Anders, som også er med på dagens vagthold, fortæller de andre om forrige weekend, hvor han havde en vagt til Tobias Rahim koncerten i Ceres Arena. Her oplevede han desværre flere episoder, hvor unge piger fik det dårligt på grund af angstanfald. En tendens, som de andre samaritter alle sammen nikker genkendende til, og som de synes er vigtigt at sætte fokus på. 

“Mange tror, at samaritter kun er til stede for at hjælpe fulde folk, men det sidste lange stykke tid har vi også hjulpet mange, som har det psykisk dårligt,” forklarer Tanja. 

For Tanja startede karrieren som samarit i Holstebro, da hun faldt over en tilfældig annonce i avisen, hvor Røde Kors søgte nye samaritter. Allerede dengang vidste hun, at hun gerne ville hjælpe andre mennesker, så hun søgte jobbet som frivillig samarit. 

“Det var først og fremmest det faglige interesseområde, som fangede min opmærksomhed, men nu har jeg været en del af samaritterne længe, og fællesskabet betyder, at jeg har lyst til at forsætte,” fortæller Tanja, mens hun smiler til de andre samaritter i bilen.

Da de ankommer til Ceres Arena, og dørene i bilen bliver rullet op, spiller trommer og guitarer allerede for fuld udblæsning. Generalprøven er i gang og både sangstemmer, instrumenter, lyd samt lys bliver testet af, før koncerten starter om et par timer.   

“Det er her,” siger Anders og peger på en dør, hvor der på et skilt står “SAMARITTER”. De andre samaritter følger trop og begynder at fragte tingene fra bilen og ind i lokalet. Yderligere to samaritter dukker op – det er kolleger fra Aalborg, som også skal hjælpe ved dagens koncert. Den ene af de to samaritter fra Aalborg er samaritelev. Hun er uddannet i det mest basale førstehjælp og kan udføre mindre behandlinger. I dag er hun hovedsagligt med for at lære og blive klogere på, hvilke opgaver man kan komme ud for på en vagt. 

Forberedelse inden festen starter 

Da hele holdet af samaritter til dagens vagt er samlet, holder Tanja den første brief.  

“Det er Thomas Helmig, som spiller i dag. Så vi forventer et lidt ældre publikum end i sidste weekend, hvor Tobias Rahim spillede. I dag er det hovedsageligt voksne mennesker, som måske kan føle sig svimle, er faldet eller er blevet for fulde, men der kan også opstå mange andre situationer. Det skal vi være forberedte på,” siger Tanja, mens hun får øjenkontakt med de andre samaritter.  

De andre samaritter nikker forstående. 

“Ved vi, hvor mange, der kommer?” spørger Maria.  

“Jeg tror, der er fuldt hus, men sikkerhedschefen kommer herned om lidt og fortæller os mere. Vi deler os op, så vi er et hold på to personer og et på tre, som går rundt oppe til koncerten, mens jeg bliver tilbage i behandlingsrummet. I kan altid ringe til mig, hvis I får brug for hjælp,” siger Tanja og peger ned på sin telefon. 

Straks efter briefen går samaritterne i gang med at tjekke de tasker, som de skal have med sig rundt. Har de det hele? Virker udstyret? Er det placeret korrekt? Alt udstyret er på plads, og nu er samaritterne klar til, at vagten for alvor går i gang.   

Det banker på døren. Ceres Arenas sikkerhedschef er kommet for at briefe samaritterne. “Alle billetter til koncerten er solgt, så der kommer til at være mange mennesker. Denne gang er scenen mindre, så publikum kommer ikke til at stå lige så tæt som i sidste weekend.” Hans blik bevæger sig rundt på samaritterne, mens han briefer. På vej ud ad døren forsikrer han samaritterne om, at de altid kan ringe, hvis de får brug for hjælp. Kort efter er de to hold samaritter også klar til at bevæge sig op til indgangen, hvor koncertgæsterne inden længe vil dukke op.  

Sæbebobler, høj musik og latter 

En livlig summen af glade koncertgæster begynder så småt at fylde indgangen. Alle er i godt humør og klar til en hyggelig aften med god musik. Inden koncerten går i gang, er gæsterne samlet udenfor for at få lidt frisk luft. Ved et af bordene står to vennepar og forsøger at blive enige om, hvilket Thomas Helmig nummer, der er det bedste. Ved et andet bord har to kvinder lige bestilt deres første øl og skåler med hinanden. Mellem de mange borde, står en sæbeboblemaskine, som blæser bobler ud over pladsen. Sæbeboblerne er med til at skabe en hyggelig stemning, mens de flyver ind og ud blandt de mange mennesker. Samaritterne går en runde udenfor på pladsen for at tjekke, at alle har det godt. De bliver mødt af smil og anerkendende blikke. 

Koncertgæsterne begynder så småt at bevæge sig indenfor for at finde deres pladser enten på gulvet eller på tribunerne.  

Samaritterne passerer en flok mænd, som er ved at bestille en øl, inden de går ind i hallen. En af mændene får øjenkontakt med samaritterne, og han rækker hånden op til en hive-five. 

“I gør det godt,” siger manden, mens hans hånd fortsat hænger i luften.  

“Tak, og god aften til dig” svarer Anders og møder mandens hånd i et stort klap.  

Samaritterne deler sig op. Et hold bliver ved indgangen, mens det andet hold går ind i hallen. Det vigtigste er, at samaritterne er synlige for gæsterne, så de altid kan tage fat i dem ved behov. 

Et dansende publikum får temperaturen til at stige 

Da klokken passerer 20:15 starter showet. Store lamper kaster farvestrålende lys rundt på hele scenen. Med ét dukker Thomas Helmig op iført et sort pallietsæt. Han griber fat i mikrofonen: “Hva såå Aarhus”. Publikum svarer med jubel, pift og skrig. Koncerten går i gang og humøret er fortsat højt hos publikum, som både synger og danser. Temperaturen stiger i hallen. De fleste lægger slet ikke mærke til varmen, mens andre vifter med deres hænder foran hovedet, og nogle trækker ud på gangen for at få en pause fra den høje temperatur og de mange mennesker.  

Ude på gangen opsøger samaritterne en kvinde, som har sat sig på jorden og tager sig til hovedet. 

“Er du okay?” spørger en af samaritterne. 

“Ja, jeg havde bare lige brug for at sætte mig lidt ned. Jeg følte mig lidt svimmel, men det går bedre,” svarer kvinden, mens hun letter hovedet og kigger på samaritterne. 

“Skal vi ikke finde noget vand til dig?” 

“Det må I meget gerne” 

Samaritterne henter en flaske vand, men da de kommer tilbage, er kvinden allerede på benene. Hun tager en slurk vand og bevæger sig ind til koncerten igen. Hun forsikrer samaritterne om, at hun er helt okay og siger tak for deres hjælp. 

Da koncerten har været i gang i omkring 45 minutter, går det første hold samaritter til pause. De går ned i behandlingslokalet, hvor Tanja sidder og løser sudoku. 

“Nårh der er da ikke sket så meget endnu?” siger Tanja og kigger spørgende på samaritterne. 

Aftenen går på hæld 

“Ekstra nummer, ekstra nummer” lyder det fra hele salen, da Thomas Helmig har takket af. Han indtager dog scenen igen for at synge “Studpid man” for anden gang, og publikum jubler atter. Mens nogle forsat nyder de sidste numre, begynder andre at forlade Ceres Arena.  

Det ene hold samaritter går hen mod udgangen for at sikre sig, at alle kommer godt hjem. Stort set alle forlader hallen med et stort smil.  

“Der er én, som har brug for jeres hjælp,” siger en af vagterne, mens han prikker Anders på skulderen. 

Vagten forklarer, at personen befinder sig inde midt på halgulvet. Vagten fører an, mens Anders og Maria følger efter i rask trav. 

De to samaritter bevæger sig igennem folkemængden, hvor nogle er på vej ud, og andre stadig står og nyder det sidste af koncerten. Alle tager et skridt tilbage og giver plads til, at Anders og Maria kan komme igennem. Da de kommer frem, er manden, som har fået det dårligt, trukket ud til siden. Han har sat sig på gulvet og kigger stift ned i jorden. Hans kone står ved siden af, og fortæller, hvordan de har stået op under hele koncerten, og at det først var her til sidst, at han blev bleg og fortalte, at han var svimmel. 

Anders og Maria går straks i gang med at måle blodtrykket – tallene er lidt for høje. Selvom manden mener, at han har fået det bedre, er Anders og Maria ikke trygge ved, at sende ham hjem. Han får lidt at drikke og kommer ned at ligge. De tager endnu en blodtryksmåling – stadig for høje tal.  De tilkalder Tanja for at få ekstra øjne på situationen. Hun kigger på målingerne og stiller ham nogle spørgsmål. Manden insisterer på, at det går bedre, så han rejser sig op, men må erkende, at svimmelheden stadig er der. Efter noget tid, hvor manden har ligget stille, fået mere at drikke og trukket lidt luft, får han farven tilbage i ansigtet og blodtrykket rammer et normalt niveau. Han føler sig klar til at drage hjem. Anders og Maria fortæller ham, at det er vigtigt, at han ringer 112, hvis han skulle få det dårligt igen. Både hans kone og ham selv lover at være opmærksomme på hans helbred, og takker samaritterne for deres hjælp.  

Klokken er lidt over 1, og koncerthallen er nu så godt som tom. Kun rengøringspersonalet og nogle få vagter er tilbage. Samaritterne mødes til et afsluttende brief, hvor de taler om aftens forløb. Det har alt i alt været en stille og rolig vagt. Tanja afslutter med at sige tak for i aften, og sammen begynder de at fragte alle tingene tilbage i bilen. Da alt er tilbage i bilen, kører de fire samaritter fra Aarhus sammen ind til Frivillighuset på Nørre Allé, mens de to fra Aalborg drager nord på.