Kunstauktion til fordel for Røde Kors Aarhus – se kataloget her
Om du er til det abstrakte eller til det realistiske, til humorisme eller ekspressionisme, akryl eller akvarel, keramik eller lærred, så kan du finde det på vores kunstauktion d. 24. februar 2024.
Om du er til det abstrakte eller til det realistiske, til humorisme eller ekspressionisme, akryl eller akvarel, keramik eller lærred, så kan du finde det på vores kunstauktion d. 24. februar.
På auktionen kan du byde på kunst fra lokale, etablerede kunstnere, som alle har doneret deres værker til den gode sag. Derfor går overskuddet fra auktionen ubeskåret til Røde Kors Aarhus’ sociale arbejde.
Det er den erfarne auktionarius Peter Tholstrup, som svinger hammeren over kunsten. Han vil lede os sikkert igennem dagen, hvor 63 unikke værker sættes på auktion. Du kan møde nogle af kunstnerne, som har bidraget til auktionen nedenfor.
Som noget helt særligt, har fire kunstnere malet et portræt af Karin Salling til dagen. Karin Salling har stor betydning for kunst og kultur i Aarhus. De kunstnere, som har portrætteret Karin Salling er: Hans Krull, Ulla Bille, Inge-Lise Ravn og Frank Brahe.
Auktionen afholdes lørdag d. 24. februar kl. 13, Maritza-salen, FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C. Der er eftersyn fra kl. 10.
Vi serverer bobler og vand på dagen, så du kan nyde en forfriskning, mens du kigger på de flotte værker.
Finder du et værk, du ikke kan leve uden, byder på det OG vinder auktionen, så kan du betale med MobilePay eller kontooverførsel.
Har du aldrig været på auktion før, så fortvivl ikke. I auktionskataloget finder du en udførlig guide til, hvordan du går på auktion.
Vi glæder os til at se dig til en hyggelig dag med masser af kunst og velgørenhed.
Se auktionskataloget her: