”Ja, så kommer man sgu ud at se noget! I stedet for at se på de forbandede vægge derhjemme. Det er træls nogle gange,” siger Flemming med følelse. Han sidder overfor mig med et stort smil, hans opmærksomhed flakker mellem samtalen og Nørre Allés trafik på den anden side af glasruden.

Flemming er på besøg fra Bostedet Vintervej. Han havde en drøm om at se Røde Kors’ Frivillighus i Aarhus og det var heldigvis en drøm, Cykeltjenesten kunne hjælpe med at opfylde. Med sort cykelhjelm på hovedet og pakket godt ind i et rødt tæppe, svingede Flemming ind i gården på Nørre Allé 32 en grå torsdag i marts.

Flemmings smil var alt andet end gråt, da han kort efter, med afmonteret cykelhjelm, blev budt velkommen af afdelingens sekretariat. Han er faktisk ikke holdt op med at smile i al den tid, vi har talt sammen. Da snakken falder på, hvor hans bedste cykeltur gik hen, så bliver smilet endnu større.

”Det var turen til sygehuset. Årh det kan jeg sige dig, det blæste så meget, at Louise og mig vi kunne ikke snakke sammen. Og jeg måtte råbe til Louise, jeg kunne ikke høre, hvad det var hun sagde, sådan blæste det,” fortæller Flemming.

Louise er aktivitetsleder i Røde Kors Aarhus’ Cykeltjeneste. Hun har efterhånden cyklet en del ture med Flemming, og der er ingen tvivl om, at hun har en høj stjerne hos ham.

”Hun vil gerne lave gas med mig, hvis hun kan komme til det. Og jeg bliver ikke sur. Jeg ELSKER Louise, hun er så god ved mig.”

Louise og Flemming hygger sig, når de er sammen. Derfor var det også Flemming, Louise ringede til, da Cykeltjenesten fik ny cykel. Den nye ladcykel skulle ud på sin jomfrurejse og Flemming behøvede ingen overtalelse – han stod klar som passager.

”ÅRH jeg var spændt på, hvad det nu var for noget, jeg skulle ud at køre på,” betror han mig.

Turen gik heldigvis godt, og cyklen bestod testen. Cyklen klarede også turen til Røde Kors Aarhus’ Frivillighus i dag. En cykeltur, som til Flemmings store overraskelse ikke tog særlig lang tid. Han havde forventet en del mere trafik på Nørre Allé – det er der nemlig nogle gange. Det kan jeg jo kun give ham ret i. Jeg cykler nemlig selv på arbejde og ved, hvor trafikeret Nørre Allé er om morgenen, hvor cyklister, lastbiler, busser, biler og til tider udrykningskøretøjer kæmper om den sparsomme plads på vejen.

”Flemming, kan du torsdag? Ja, det kan jeg!”

Louise tager Flemming med ud at cykle, når hun har tid og vejret tillader det. De skulle have været på besøg i Frivillighuset nogle dage før, men et snestormsvarsel gjorde, at de måtte aflyse – til Flemmings store fortvivlelse.

”Så ringede hun til mig: Flemming, kan du torsdag? Ja, det kan jeg!” gengiver han med et bekræftende nik.

Flemming synes det er dejligt at være ude at cykle, så kommer han fandme ud at se noget. Hans ord, ikke mine. Ofte cykler Louise og Flemming rundt i lokalområdet, men en gang i mellem tager de på lidt længere ture, som i dag, og det er tydeligt, at det er de oplevelser, som virkelig har sat sig i Flemming.

”Så spurgte vi nogle mennesker derude, hvad er det, der skal til at bygges, deroppe ved kræftcenteret på den store grund. Så er det apotek og vaskehus og det hele. Det der lå inde på kommunehospitalet ryger derud,” fortæller han om deres sidste tur til sygehuset, hvor de stoppede ved en byggeplads fordi Flemming var nysgerrig på byggeriet.

Flemmings nye drøm er at komme tilbage til Skejby Sygehus, så han kan se, hvor langt de er kommet med byggeriet- og mon ikke Louise også kan hjælpe med at få den drøm til at gå i opfyldelse.

”Ja, og jeg har sagt til Louise, næste gang vi skal ud at køre, så skal vi op og kigge det – hvor langt de er kommet.”

Flemming er selverklæret nysgerrig. Det mærker jeg også i vores samtale. Han spørger ivrigt ind til mit arbejde, mine kollegaer og Røde Kors. Det står hurtigt klart for mig, at Flemming har sat sig ind i tingene. Jeg må blive ham svar skyldig i forhold til Generalsekretær Anders Ladekarls besøg i Syrien, Tyrkiet og Grækenland. Til gengæld kan jeg fortælle ham, at Røde Kors’ Landskontor på Blegdamsvej ikke deler bygning med Ungdommens Røde Kors, og at Røde Kors Aarhus tidligere havde lokaler på Trøjborg. Så forhåbentlig opvejer det min manglende viden omkring generalsekretærens rejser til katastrofeområder.

Min snak med Flemming nærmer sig sin afslutning. Det er ved at være frokosttid. Bostedet har pakket madpakke til Flemming og Louise. Den nyder de i Frivillighuset inden Flemming igen skal spænde cykelhjelmen og pakkes ind i det røde tæppe.

Jeg vinker farvel i indgangen til gården, da de drejer ud på Nørre Allé, hvor eftermiddagstrafikken har taget til – måske det tager lidt længere tid for dem at komme hjem end herind. Jeg håber det næsten, for Flemming elsker virkelig sine cykelture med Louise.

 

 

Røde Kors Aarhus’ Cykeltjeneste cykler med borgere, der ikke selv kan træde i pedalerne. De frivillige cykelvenner deler friheden, vinden i håret, farten og de gode stunder med blandt andet gangbesværede, udviklingshæmmede, handicappede og plejehjemsbeboere.

Læs mere om Cykeltjenesten